VI SYNGER OM KRIBLE KRABLE DYR
Kom med til en hyggelig og sjov sangformiddag til Små Synger Sammen Dag d. 10. september, hvor tusindvis af børn og voksne i hele landet synger de samme sange.
Som altid skal vi selvfølgelig også være med i Syddjurs, så derfor inviterer Sangkraft Syddjurs og Kulturskolen Syddjurs Til Små Synger Sammen Dag på:
- KULURLOFT EBELTOFT D. 10. SEPTEMBER 2026 KL. 10
Alle børn mellem 0-6 år er inviterede til at komme og synge sammen med vores dygtige musikere og sangere, som står klar til at tage imod jer, når I kommer.
Desuden tilbyder vi at komme ud og synge med børnene i ugen - dette får institutionerne en særskilt mail omkring. Hvis ikke I har modtaget denne, så kontakt leder af Sangkraft Syddjurs, Elise Kokholm(se nedenfor).
Hvad skal vi synge?
Sangens Hus har igen i år udvalgt en række fantastiske sange til dagen, og i år skal vi synge om alle de lækre krible-krable-dyr vi kan finde i naturen.
Vi skal synge og bevæge os til sange om bænkebidere, mariehøns, myg, larver og mange andre smådyr. Vi skal hoppe som græshopper, sno os som orme og summe som fluer.
Sangene til dagen ligger som youtube-videoer, og er nemme og lige til at gå til. I må meget gerne øve på dem sammen med børnene, så alle kan synge med på dagen og det er en god anledning til at indøve nogle nye sange til jeres sangsamlinger i hverdagen. Desuden er der plakater, som I kan printe og hænge op i børnehuset, så forældrene kan se, at I er med til at fejre dagen. Det hele ligger tilgængeligt her Krible-krable-dyr - Sangglad
Hvad hvis vi ikke kan komme til arrangementerne?
Små Synger Sammen Dag er en årligt tilbagevendende dag, og vi roterer så vidt muligt hvert år, så det ikke er de samme, der får tilbuddet igen og igen. Vi vil opfordre til, at I, hvis I ikke har mulighed for at deltage eller få besøg, alligevel markerer dagen ved at lave jeres egen sangdag, hvor I fx kan:
- Lave en temadag om krible-krable-dyr og synge på legepladsen
- Synge med de ældre på plejehjemmet
- Synge på jeres yndlingssted i skoven eller på stranden
- Synge for de travle rejsende ved busstationen
- Synge sammen med børnenes familie om eftermiddagen
TILMELDING TIL ELISE KOKHOLM, etek@syddjurs.dk senest d. 4. september med besked om, hvor I vil deltage på Kulturloft, og hvor mange I kommer.
Tilmeld jer også meget gerne det samlede kort over dagtilbud i Danmark, der markerer Små Synger Sammen Dag her, så vi kan se om vi kan slå sidste års rekord på 29.000 børn: Små Synger Sammen Dag 2026 - Sangglad
VI GLÆDER OS TIL AT SYNGE MED JER!