I et neurokor kombinerer man glæden ved sang med reel hjernetræning. Et neurokor er noget andet end fællessang: Vi styrker hjerne, stemme og koordinering gennem sang.
Indhold
Kom og vær med!
Neurokor er for dig, der lever med følger efter en skade eller sygdom i hjernen – fx blodprop, hjerneblødning, Parkinson, MS eller andre neurologiske udfordringer.
I koret træner vi hjernen gennem sang. Vi arbejder med rytme, åndedræt, stemme, tale, bevægelse og koordinering – alt sammen på en tryg og sjov måde. Sang aktiverer flere områder i hjernen på én gang og kan styrke både kognitive funktioner, livskvalitet og velvære.
Samtidig bliver du en del af et varmt fællesskab, hvor vi bruger musikken til at løfte hinanden. Det handler ikke om at synge perfekt – men om at mærke glæden, energien og sammenholdet.
Kom og syng med – for hjernesundhed, træning og fællesskab.
Hvornår:
Mandage fra d. 23. marts til d. 29. juni (forlænges efter sommerferien) kl. 14-15.30
Hvor:
Caféen, Træning og Sundhed, Århusvej 35, Tirstrup, 8400 Ebeltoft
Korleder:
Tine Hinrichsen, musikterapeut med uddannelse i neurokor
Pris:
GRATIS
Tilmelding til Elise Kokholm, leder af Sangkraft Syddjurs