Syngespirerne

Et sangprojekt for indskolingsklasserne i Syddjurs Kommune og deres lærere og pædagoger.

Syngespirerne er et sangprojekt, der blev gennemført i foråret 2024 for indskolingsklasserne i Syddjurs Kommune og deres lærere og pædagoger.

Målet er at sprede sangglæde, skabe nye sangkulturer samt bidrage til sunde børnefællesskaber i og på tværs af klasserne. Projektet bygger på viden og erfaringer, som viser, at sang har en gavnlig virkning på både trivsel og indlæring i skolen. 0.-3. klasser og deres lærere på Ådalen Skole og Rønde Skole fik besøg af vores sangkonsulenter i deres undervisning og lærte sange, som de efterfølgende kan bruge i hverdagen. Projektet sluttede med en lokal koncert på hver skole og en stor fælles koncert for begge skoler i Kolind+.

Projektet er blevet positivt evalueret, og vi arbejder på at udbrede projektet i 2025 til flere skoler i Syddjurs.